Googles privatlivspolitik og denne erklæring om privatliv for Stadia beskriver, hvordan Google håndterer dine personlige oplysninger, mens du bruger Stadia.

Når du spiller et spil på Stadia, kan Google dele visse data med spiludvikleren for at understøtte gameplayet, aktivere funktioner i spillet, undersøge problemer, muliggøre forbedringer af Stadia eller spillet og yde kundesupport. Disse oplysninger kan omfatte følgende:

  • Begrænsede kontooplysninger som f.eks. landet, provinsen/delstaten du er i (hvis du er i Canada eller USA), din tidszone, hvilket land enheden er købt i, og sprogindstillingen på din Google-konto.
  • Oplysninger om din Stadia-profil, f.eks. dit Stadia-navn, din avatar og et unikt id, som du har fået tildelt af Stadia.
  • Oplysninger om de enheder, du bruger i forbindelse med Stadia, f.eks. skærmstørrelse og typen af inputenheder.
  • Gameplay-data, f.eks. gemte spil, spilpræstationer, spilstatistik, onlinestatus, begrænsede funktioner, data til aktivering af multiplayer og matchmaking, spilinput fra dine inputenheder (bl.a. mus, tastatur, controller, mikrofon) samt video og lyd fra dine spil, såfremt de pågældende spil anvender Stadia-funktionen Stream Connect.
  • Id'er for brugere, du har blokeret på platformen, og som har blokeret dig.
  • Data om, hvor godt spillet kørte på Stadia, herunder fejlrapporter.
  • Sociale data, f.eks. id'er for dine venner på Stadia – kun med yderligere samtykke fra dig.
  • Oplysninger om dine rettigheder i forhold til indhold på Stadia, f.eks. køb i spil og abonnementstatus.

Den enkelte udgiver har accepteret at bruge disse oplysninger i overensstemmelse med dennes privatlivspolitik. Tag dig tid til at gennemgå udgiverens privatlivspolitik.